Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ukraine går med i kampen om VM-værtsskab i 2030

Af Redaktionen
04.10.2022 Kl. 06:23
Ukraine har meldt sig ind i kampen om at være en af flere værtsnationer ved VM i 2030.

Krig og ødelæggelse præger lige nu Ukraine, men alligevel mener man at kunne være i stand til at være hjemmebane for flere kampe ved VM i 2030.

For ifølge The Times vil Ukraine efter præsident Volodymyr Zelenskys accept slutte sig til Portugal og Spanien bud efter at være værtsnationer til VM-slutrunden om otte år.

Også regeringerne i Portugal og Spanien har accepteret Ukraines forslag, og planen er, at det krigsprægede land skal være vært for en af grupperne ved turneringen.

Forslaget ser dagens lys med håbet om, at fodbold kan genskabe håb og fred. Samtidig håber man, at Ruslands invasion for længst vil være forbi i 2030.

Det vil dog kræve en del genopbygning i Ukraine, hvis landet skal være i stand til at agere vært for en gruppe ved VM.

Samarbejdet ventes at blive offentliggjort onsdag, hvor der afholdes et pressemøde i UEFA’s hovedkvarter.

Også Saudi Arabien, Egypten og Grækenland er gået sammen om et bud på værtsskabet ved VM i 2030, og UEFA mener, at VM i 2030 udelukkende skal spilles i Europa.

I spilles VM i Qatar, og i 2026 deler USA, Canada og Mexico værtsskabet.

 

Annonce