Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uhørt tilbudspris: Bayern sætter franskmand til salg for 75 mio. kroner

11.08.2021 Kl. 14:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bayern München har pludselig besluttet at sælge klubbens 27-årige midtbanespiller Corentin Tolisso denne sommer.

Sådan forlyder det fra den franske avis L'Equipe, der her til eftermiddag beretter om en uhørt prissætning fra de tyske mestre. På den 'gode' måde.

Ifølge L'Equipe kræver Bayern München blot 10 millioner euro (75 mio. kroner) for den tidligere Lyon-stjerne.

27-årige Tolisso har kontraktudløb i næste sæson, mens træner Julian Nagelsmann ikke forventer at bruge spilleren, da man efterhånden føler sig sikre på, at Joshua Kimmich forlænger sin aftale med klubben.

Derudover har man udset sig Leipzig-østrigeren Marcel Sabitzer som emne for 12 millioner euro.

Derfor vil Bayern altså skynde sig med at afskedige Tolisso for i det mindste at få noget for spilleren, der ifølge Transfermarkt.de har en markedsværdi på det dobbelte af, hvad Bayern kræver.

Og her kommer vi så til, hvorfor det er interessant set med Premier League-briller.

Jo, L'Equipe tilføjer i deres melding, at der allerede står fire klubber klar til at overtage Tolisso, hvor to af dem er fra Premier League.

Dette drejer sig om Arsenal og Manchester United, der begge er opsatte på at kapre Tolisso for en lav pris.

Særligt The Gunners har brug for spillere, da navne som Willock, Torreira og Guendouzi alle enten er på vej væk – eller allerede smuttet denne sommer.

Yderligere er en spiller som Thomas Partey skadet.

Corentin Tolisso skiftede tilbage i 2017 til Bayern München for 41 millioner euro, hvor han siden har optrådt 96 gange for den tyske storklub.

OPDATERING 17.54:

Fabrizio Romano hævder, at Manchester United ikke vil gå efter Corentin Tolisso denne sommer.

Annonce