Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uheldig Bournemouth-angriber nærmer sig comeback

Af Pelle Rigtrup
03.10.2017 Kl. 07:14
Bournemouths Callum Wilson har været ude i lang tid med en korsbåndskade, men nu lysner det endelig for englænderen.

Callum Wilson blev i 2014/15-sæsonen topscorer for Bournemouth, da klubben rykkede op i Premier League, og angriberen startede ud som lyn og torden i Englands bedste række. 

Med fem mål i de første syv kampe var Wilson brandvarm, og der var endda snak om, at han ville udtaget til det engelske landshold. 

I september 2015 blev angriberens korsbånd dog skadet, og han måtte derfor sidde ude de næste seks måneder. I slutningen af sæsonen vendte Wilson tilbage, men i februar i år var den gal igen. 

Her blev englænderen igen korsbåndsskadet, og han har siden da været ude af spillet. Nu ser det dog endelig ud til at lysne for den tidligere Coventry-spiller, der efter planen kan få comeback i morgen, hvor klubbens ungdomshold skal op mod Norwich i Premier League Cuppen. 

Uden Wilson har Bournemouth fået en elendig start på sæsonen, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr i de første syv kampe. 

Annonce