Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uha: City kan snyde Liverpool for den ideelle Klopp-afløser

30.01.2024 Kl. 11:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool skal på jagt efter en ny manager, efter at Jürgen Klopp for nylig meldte sin afsked.

Bayer Leverkusens nuværende cheftræner, Xabi Alonso, bringes i spil som storfavorit til jobbet.

Klubbens jagt efter en ny manager kan dog blive besværet af de sportslige rivaler fra Manchester City.

Pep Guardiola har kontrakt med Manchester City frem til afslutningen på 2024/25-sæsonen. Om han fortsætter herefter, eller om han, ligesom Klopp vælger at trække stikket før tid, er endnu uvist.

Ifølge Guillem Balague, der er klummeskribent på BBC Sport, er Manchester City også begyndt at lægge mærke til Alonso.

– Real Madrid, Bayern München (for hvem han spillede for med stor udmærkelse til følge) og selv Manchester City, hvor Pep Guardiola muligvis ikke forlænger sit ophold efter den kommende sæson, skriver Balague om mulige destinationer for Alonso.

Balague lægger dog vægt på, at Alonsos næste skridt i spanierens trænerkarriere udelukkende afhænger af Alonso selv.

– Intet har ændret sig. Hans plan har altid været den samme. Idéen har altid været, at hvis tingene gik godt, så ville klubber som Real Madrid og Liverpool være mulige næste skridt, mens at hvis tingene gik mindre godt, ville der være en sandsynlighed for at vende hjem til hjembyen San Sebastian og Real Sociedad.

– Omstændighederne har nu også bragt Bayern München ind i billedet, og det samme angår Manchester City.

– Alonso, og ingen andre, vil bestemme, hvornår det er tid til at forlade Bayer Leverkusen, skriver Balague.

Annonce