Ugens portræt: Fábregas er tilbage

Elegante Cesc Fábregas er født og vokset op i Arenys de Mar, en mindre by, der befinder sig små 40 kilometer fra Barcelona. Faren var direktør for en ejendomsmægler, mens moren ejede et konditori. Fábregas fik F.C. Barcelona og fodbold ind med modermælken, da han blot var ni måneder gammel til hans første kamp på Camp Nou. Talent for fodbold havde Fábregas også. Det hele startede for CE Mataró. Træneren forsøgte at skjule Fábregas for Barcelona ved ikke at bruge ham, hver gang de kom forbi. Denne taktik lykkedes dog ikke ret længe, og hvad der startede med en ugentlig træningsdag, blev til fast tilknytning til La Masia, da Fábregas havde rundet de ti år.

Fábregas havde sit udgangspunkt som defensiv midtbanespiller for ungdomsholdene i storklubben. Holdkammeraterne hed blandt andet Gerard Piqué og Lionel Messi. På trods af rollen som defensiv midtbanespiller, så var Fábregas en særdeles profileret målscorer, der havde sæsoner med over 30 mål for ungdomsholdet. Fábregas fortsatte med at bo hjemme ved forældrene og gå i skole i hjembyen, men brugte resten af tiden på La Masia, mens han voksede op og idoliserede hans senere manager, Pep Guardiola.

I 2001 valgte Fábregas’ forældre at gå fra hinanden. Det tog hårdt på den på det tidspunkt 14-årige Fábregas. Talentspejder Rodolfo Borrell, der havde hentet Fábregas til klubben, tog derfor fat i hans store idol, Pep Guardiola der efterlod en trøje med beskeden.

– En dag bliver du nummer fire i Barcelona.

Der skulle lige gå ti år først.

Fábregas følte sig som en af mange i Barcelona, og kunne ikke se sine muligheder for et gennembrud opstå i klubben. Arsenal og Arséne Wenger havde set talentet og var parat til at tage i mod. Kalenderen sagde 11. September 2003, da unge Fábregas tog hul på et nyt eventyr i London, langt væk hjemmefra. Det var hårdt i starten for den unge katalaner, der ikke var særligt fortrolig med det engelske sprog. Schweiziske og spansktalende Philippe Senderos var dog en stor støtte for Fábregas, som hurtigt herefter fandt sig til rette og forsøgte at lære engelsk udenfor banen, mens han sugede til sig fra store spillere som anfører Patrick Vieira og Gilberto Silva.

Talentet var uomtvisteligt og derfor gik der heller ikke mere end en måned i London, før det blev til debut på førsteholdet i en Liga Cup-kamp mod Rotherham, hvor Fabrégas med sine blot 16 år og 177 dage, blev den yngste debutant på førsteholdet. En rekord der stadig står den dag i dag. En anden af Fábregas’ rekorder der stadig står den dag i, er rekorden for yngste målscorer der kom i en senere runde af Liga Cuppen mod Wolverhampton. Fabrégas nåede dog ikke at debutere i Premier League i den pågældende sæson, hvor Arsenal løb med Premier League-trofæet i den famøse, ubesejrede sæson.

Sæsonen 2004/2005 var den sæson, hvor Fábregas brød ind på førsteholdet. Arsenals midtbane var svækket af en skade til kaptajn Vieira, hvilket betød fire kampe fra start i ligaen i træk, hvor Fábregas modtog store roser for sine præstationer. Fábregas scorede samtidig sit første mål i ligaen i 3-0 sejren mod Blackburn. Det gav ham rekorden som yngste målscorer i ligaen for Arsenal, som han stadig har, sammen med rekorden som yngste målscorer i Europa. Fábregas fik masser af kampe, da Gilberto Silva og Edu ligeledes var ramt af skader flere gange. Hele 46 kampe blev det til. De 46 kampe bød på tre mål og fem assist.

Inden 2005/2006 blev Patrick Vieira solgt til Juventus, hvilket betød, at Fábregas overtog det ikoniske 4-tal fra franskmanden. Dette betød, at Fábregas’ præstationer på banen kom under lup, da det frygtedes, at Fábregas ikke kunne fylde det store hul efter den stærke kaptajn. Fábregas kunne rigtigt nok ikke give midtbanen samme tyngde og defensive arbejde som Vieira, men gjorde 4-tallet til sit eget og gjorde hurtigt kritikerne tavse ved at spille en elementær rolle i Arsenals færd i Champions League der bød på et 2-1 nederlag til Barcelona efter en intens Champions League-finale.

Den flotte sæson skabte øget interesse og anerkendelse af Fábregas’ talenter. Anerkendelsen kom i form af tidlig landsholdsdebut som blot 19-årig mod Elfenbenskysten samtidig med, at Fábregas blev udtaget til VM i Tyskland. Det blev til et tidligt exit efter ottendedelsfinalen, men Fábregas blev nomineret til turneringens unge spiller. En pris som Lukas Podolski dog vandt. Samtidig meldte Real Madrid sig som værende interesserede i at overtage katalanerens talenter, men Arsenal ville ikke sælge og Fábregas forlængede uden tøven.

Fábregas’ ansvar øgedes langsomt, men sikkert, og da anfører Thierry Henry tog til Barcelona forud for sæsonen 2007/2008, pegede mange eksperter på Fábregas som klubbens vigtigste spiller. Et ansvar som Fábregas tog til sig med hele 23 assist og 13 mål i 45 kampe. Det var dog en sæson der endnu engang endte uden trofæer, men Fábregas modtog masser af personlig hæder. En plads på årets hold, årets unge spiller i ligaen og årets spiller i Arsenal var de priser Fábregas modtog efter en stor sæson. Fábregas fortsatte takterne fra den flotte sæson i løbet af sommeren 2008 der bød på stor landsholdssucces.

Selvom det primært var i funktion som indskifter, på en uhyre stærk spansk midtbane der bestod primært af Marcos Senna og Xavi, nåede Fábregas at spille en stor rolle alligevel for det spanske landshold på vej mod EM-triumfen i Schweiz og Østrig. Han scorede hans første landskampsmål i 4-1 sejren mod Rusland i gruppespillet, scorede det afgørende straffespark i straffesparkskonkurrencen mod Italien i kvartfinalen, lagde op til to mål i 3-0 sejren mod Rusland i semifinalen, hvilket betød en plads i startopstillingen i finalen mod Tyskland. De markante indhop gav Fábregas en plads på turneringens hold.

Det blev til en svær start for Arsenal på 2008/2009 der var præget af intern uro der kulminerede med, at William Gallas fik frataget sit anførerhverv efter at have kritiseret kulturen blandt de helt unge spillere. Fábregas overtog hvervet, men røg på sidelinjen i fire måneder efter at være blevet knæskadet mod Liverpool. Fábregas endte med 33 kampe, tre mål og 16 assist og Arsenal endte uden trofæer for fjerde år i streg og klubben måtte nøjes med en fjerdeplads i Premier League, langt væk fra top tre, men med solidt forspring til femtepladsen.

Fábregas havde igennem længere tid været udsat for kritik grundet manglende mål, hvilket han selv havde indrømmet manglede i sit spil. Manager Arsené Wenger mente, at det var noget mentalt hos spanieren og tilsyneladende brugte Fábregas sommeren på at finde sig mentalt til rette, for 2009/2010 åbnede op for den målscorende del af Fábregas’ spil. Endnu engang var spanieren flere gange ramt af skader og nåede kun 36 kampe i alle turneringer, men det var med 19 mål og 17 assist til følge og en plads på årets hold, på trods af kun 27 ligakampe.

Endnu engang stod Fábregas overfor en stor sommer med det spanske landshold, samtidig med, at rygterne om en hjemvenden til Barcelona tog til. VM i Sydafrika bød atter på en rolle som substitut for Arsenal-kaptajnen der ikke kunne vriste startpladsen fra hverken Busquets, Xavi eller Iniesta. Han formåede dog ikke at være ligeså markant som ved EM i 2008 og fik spilletid i fire ud af Spaniens syv kampe. Det eneste mærkværdige indtryk Fábregas efterladte sig ved VM var dog rollen som oplægger til Andrés Iniestas mål i det 116. minut i VM-finalen mod Holland. Arsenal var i løbet af sommeren, gentagne gange ude og afvise Barcelonas bud på Fábregas, men en hjemvenden til Barcelona lå ikke langt forude.

Fábregas’ sidste sæson i Arsenal blev endnu engang delvist forpurret af skader. Arsenal havde langt henne i sæsonen mulighed for at ende med fire trofæer, men på to uger røg Arsenal ud af Champions League og de to engelske cupturneringer indtil en stribe uafgjorte resultater mod slutningen af sæsonen, så Arsenal falde ud af titelkampen og ende på en fjerdeplads.

15. august 2011 blev endnu en markant dag i Fábregas’ liv. Otte år i London havde nået sin ende og Fábregas’ sluttede på god fod med Arsenal-fansene der forstod kaptajnens ambitioner og ønske om at vende hjem til byen, hvor det hele startede og muligheden for at træne under det store idol, Pep Guardiola. Fábregas vendte hjem med statistikken bag sig, da han i de fem år op til hans skifte, havde skabt hele 466 chancer, lagt op til 86 assist og scoret 48 mål. Tre parametre, hvor han overgik sine nye holdkammerater Xavi og Iniesta.

Et er statistikker, noget andet er realiteter. På samme måde, som han ikke kunne slå den dynamiske duo af pinden på landsholdet, kunne han det heller ikke på klubholdet. Idolet Guardiola stolede blindt på Xavi og Iniesta, hvilket ofte betød en anden plads på banen for Fábregas. Han havde ingen problemer haft med at omstille sig til stilen i hjembyens storklub, der var meget lig med stilen i både Arsenal og på landsholdet Det blev til flere kampen på fløjen samt rollen som den falske ni’er. En rolle der etablerede Fábregas som stabilt scorende, og en rolle som han havde stor succes med under EM 2012, hvor det blev til to mål fra spanieren der ligeledes spillede en afgørende rolle i finalen, hvor han lagde op til David Silvas føringsmål.

Efter EM stod det på nye tider i Barcelona. Pep Guardiola takkede af efter fire trofærige år og afløseren blev assistenten, Tito Vilanova. Det var en sæson præget af Vilanovas kræftsygdom der betød, at assisten Jordi Roura i flere omgange stod i spidsen for holdet. Fábregas formåede dog at fastholde et højt niveau og sæsonen bød på 14 mål og 12 assist i 48 kampe. Under Vilanova og Roura, så man ligeledes oftere Fábregas i den centrale playmakerrolle, som han havde i Arsenal. Sæsonen bød på det første ligatrofæ for Fábregas, der forinden kun havde oplevet succes i diverse cupturneringer med både klub og landshold. Fábregas tog hul på sin tredje sæson i klubben under en ny manager denne gang også, da Gerardo Martino havde overtaget efter Vilanova måtte hellige sig behandlingen af sin sygdom. Fábregas havde endnu engang en stabil sæson, hvor det blev til 55 kampe, 13 mål og 16 assist, i en ellers anonym sæson for Barcelona der måtte overgive sig til Atlético Madrid både i Champions League-kvartfinalen og i ligaen.

Rygterne om en tilbagevenden til England begyndte tidligt denne sommer at løbe stærkt. Samtlige topklubber i England blev meldt parat til at tage imod Fábregas med åbne arme. En tilbagevenden til Arsenal lå i kortene, grundet Fábregas stærke bånd til Wenger og klubben.

Skæbnen ville det dog anderledes, og rygtemøllen begyndte at kæde Fábregas sammen med José Mourinho og Chelsea. Et skifte til en manager der ofte havde været modstander for Fábregas. Chelsea arbejdede hurtigt på handlen og kunne præsentere Fábregas d. 12 juni, lige før Fábregas tog hul på et miserabelt VM sammen med Spanien der bød på et pinligt exit efter gruppespillet, hvor Holland havde udklasseret Spanien med 5-1.

Fábregas hjemvenden til London skabte massive reaktioner. Twitter flød over med citater fra rasende Arsenal-fans og falske citater fra Fábregas begyndte at florere i massevis. Det mest benyttede hed således.

– If i ever wear a Chelsea-shirt, you have permission to kill me.” – Cesc Fábregas, 2010

Citatet blev massivt benyttet, men det viste sig så efterfølgende at være falsk. Efterfølgende var både Fábregas og Wenger ude og udtale sig om, hvorfor det ikke blev til Arsenal igen. Fábregas påstod, at Wenger havde afvist at hente ham tilbage, mens Wenger mente, at Fábregas havde gjort præcis som han ønskede ved at skifte til Chelsea.

Da den værste fuore havde lagt sig, kunne Fábregas tage hul på næste skridt i karrieren. Et skridt der kun kan skrives få linjer om, men tegner til at være et interessant og succesrigt skridt i Fábregas’ karriere. 

Det har været tydeligt allerede fra preseason, hvilke planer Mourinho har lagt med Fábregas. Siden Mourinho gjorde comeback i klubben, har Chelsea, på bedste Mourinho-maner, været et defensivt dygtigt hold, mens det offensive i sidste sæson meget var henlagt til Eden Hazard der var det store offensive omdrejningspunkt. De manglende mål mente kritikerne kunne spores til manglende offensiv kvalitet på både midtbanen og i angrebet. Mourinho har handlet bevidst efter netop disse svagheder og har til angrebet hentet Diego Costa der har imponeret stort med syv mål i de første fire kampe og taget prisen som månedens spiller i august. Ligeledes var Fábregas nomineret til prisen, da han har indtaget midtbanen med stor offensiv autoritet. Katalaneren har lagt op til seks af Chelseas 15 mål foreløbigt og scorede så sent som i går aftes i Champions League mod Schalke. Tilbagekomsten har set Fábregas indtage sit vante udgangspunkt på den centrale midtbane, hvor han er spilfordeleren der giver Chelsea en hidtil uvant variation og kreativitet i det opbyggende spil. Ved siden af sig har han Nemanja Matic, der rent formationsmæssigt er på linje med Fábregas, men som dækker af for spanieren, når han tager sine offensive løb som senest medførte oplægget til Diego Costas 2-1 mål mod Swansea. Forinden havde Fábregas fundet Costa via hjørnespark, da de to spaniere udlignede Swanseas tidligere føringsmål. Det  blev til en 4-2 sejr og en cementering af den gode sæsonstart, der har budt på sejre i de første fire kampe.

Mourinho har proklameret helt fra starten af hans comeback, at det hele ville blive bedre i hans anden sæson, uanset om det i løbet af første sæson, var blevet til imponerende sejre mod Liverpool og City eller ærgerlige nederlag mod Atlético Madrid. Alt peger i mod, at Mourinho har fat i den lange ende. Han formåede at få det optimale ud af sit hold i første sæson samtidig med, at han udså sig fejlene og fandt på løsningerne, hvor en af de centrale løsninger har været Cesc Fábregas.

Mourinho roste også Fábregas i flotte vendinger efter debuten ude mod Burnley der bød på en 3-1 sejr og to assist fra Fábregas.

– Holdet spillede meget godt, men jeg er enig i, at Cesc er kampens spiller fordi, han og Matic kontrollerede kampen og dikterede intensiteten.

– Når en spiller er dit førstevalg, så er det svært at begå en fejl. Fábregas var vores førstevalg til den position. Jeg ved, hvad han er for en slags spiller, fordi vi har været så lang tid i den samme liga.

Mourinho har ligeledes benyttet købet af Fábregas og dennes foreløbige succes til at sende endnu en stikpille af mod den evige rival, F.C. Barcelona.

– For Barcelona var han den falske ni’er, 10’eren og fløjspiller, men jeg ved, og han ved selv, hvilken position han er bedst i, så han giver os præcis det, vi har brug for. Beslutsomhed på midtbanen. Jeg er meget glad for ham.

Cesc Fábregas er tilbage i Premier League, og det er ikke for at spille ude af position og stå i skyggen af andre spillere eller klubber.