Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ugens danskertjek: To danskere deler topscorerværdigheden

Af Morten Bruun Jørgensen
24.12.2018 Kl. 08:11
Her på PLBOLD er vi glade for, at der er så mange danskere i Premier League, og dem følger vi ekstra tæt. Her er denne uges danskertjek.

Pierre-Emile Højbjerg (Southampton)

Danskeren var igen valgt som anfører, og han udmærkede sig med en god indsats på udebane mod Huddersfield. Han lavede assists til Nathan Redmonds 0-1-mål, og han spillede hele kampen på den centrale midtbane.

Andreas Christensen (Chelsea)

En forstrækning holdt forsvarsspilleren ude af kampen mod Leicester.

Kasper Schmeichel (Leicester)

Landsholdsmålmanden var en vigtig brik i Leicesters overraskende sejr på Stamford Bridge mod Chelsea. Kasper Schmeichel hev flere flotte redninger frem undervejs i kampen, og han holdt Eden Hazard, Willian og de øvrige Chelsea-spillere fra at score.

Christian Eriksen (Tottenham)

Tottenham var søndag i stort spilhumør mod Everton. Kampen på Goodison Park endte 2-6, og her fik Christian Eriksen undervejs scoret et glimrende mål til 1-4.

Anders Lindegaard (Burnley)

Han var ikke i truppen mod Arsenal.

Jannik Vestergaard (Southampton)

Den store midterforsvarer var igen valgt til startopstillingen, og han var med til at sikre Southampton en sejr mod Huddersfield.

Kenneth Zohore (Cardiff)

Angriberen fik den sidste halve time på banen for Cardiff, der allerede på det tidspunkt var bagud 1-4. Han formåede ikke at gøre nogen forskel.

Mathias “Zanka” Jørgensen (Huddersfield)

Landsholdsspilleren bar sig noget uheldigt af, da han kort før pausen begik et klodset straffespark. Det endte med at sende Huddersfield bagud 0-2, og det kom danskerklubben ikke tilbage fra.

Jonas Lössl (Huddersfield)

Han lukkede tre mål ind, men han kunne reelt ikke stille noget op ved målene. Diskede endda op med flere fine redninger undervejs.

Philip Billing (Huddersfield)

Det var ikke nogen nem kamp for den unge midtbanespiller, men han fik gjort opmærksom på sig selv ved at score et langskudsmål i anden halvleg. Det gør ham nu til delt topscorer i Huddersfield sammen med Mathias ”Zanka” Jørgensen.

Annonce