Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

UEFA truer: Måske spilles semifinale mellem Chelsea og Real Madrid ikke

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.04.2021 Kl. 12:22
Aleksander Ceferin vil ikke helt udelukke, at semifinalen mellem Chelsea og Real Madrid i næste uge kan blive afvist.

UEFA har varslet, at "The Dirty Dozen" –  De 12 klubber, der var involveret i Super League-planlægningen – vil blive ramt af sanktioner. I værste fald kan Chelsea og Real Madrid allerede blive ramt i næste uge, for UEFA-præsident Aleksander Ceferin truer med potentielt at afblæse opgøret mellem de to udbryderklubber.

– Der er en relativt lille chance for, at kampen i næste uge ikke bliver spillet. Men ting kan se meget anderledes ud i fremtiden, fortæller Ceferin denne torsdag ifølge Daily Mirror.

Som den slovenske UEFA-præsident også selv indikerer, er det besværligt for UEFA at stoppe den igangværende turnering eller kampen mellem Chelsea og Real Madrid, fordi indehaverne af tv-rettighederne med stor sandsynlighed vil komme efter det europæiske fodboldforbund.

– De er heldige med, at sæsonen allerede er begyndt, så broadcasters kan komme efter os med brud på kontrakten, hvis vi ikke spiller semifinalerne, siger Ceferin.

 

 

Annonce