UEFA-præsident om Super League: Skal jeg grine eller græde?
Tidligere i dag kom det frem, at initiativtagerne til European Super League har fået medhold af EU-domstolen.
Dermed har man fået rettens ord på, at UEFA ikke længere kan blande sig i, hvem der må bryde ud og skabe sin egen liga.
Real Madrid og FC Barcelona er foreløbigt de eneste to klubber, der officielt har meldt ud, at de er bag projektet. Men yderligere to storklubber ønsker angiveligt at tilslutte sig.
UEFA-præsident Aleksandar Ceferin har torsdag kommenteret på dommen i forbindelse med et pressemøde.
– Jeg så den såkaldte præsentation fra A22 tidligere. Det er svært at vurdere, om man skal græde eller grine over showet. Nu er det endnu mere lukket end 2021-udgaven, som alle afviste.
– Vi vil ikke forsøge at stoppe dem. De kan skabe, hvad end de lyster. Jeg håber, de begynder deres fantastiske turnering så hurtigt som muligt og med to hold.
– Jeg håber, de ved, hvad de har gang i, men det er jeg ikke så sikker på, siger Ceferin ifølge BBC-journalist Simon Stone.
To danske klubber er desuden også blevet spurgt, om de har lyst til at medvirke i udbryderligaen. Læs mere her.
At tilslutte sig European Super League kan få store konsekvenser for Premier League-klubberne. Læs mere her.