UEFA-dom chokerer: Manchester City slipper for straf
Manchester City har arrangeret en alternativ aftale med det europæiske fodboldforbund, UEFA.
Det sker dagen før klubbens møde med Borussia Dortmund i Champions League.
Pep Guardiolas mandskab slipper for straf, efter at klubben valgte at give spillerne tirsdagen fri.
Den catalanske mestertræner kom frem til, at det ville gavne truppen mest, hvis spillerne fik tirsdagen fri forud for onsdagens opgør mod Borussia Dortmund.
Det er dog et træk, der går direkte imod UEFA’s gældende regler på området.
Reglerne foreskriver nemlig, at hver klubben skal åbne træningen for offentligheden og medierne som minimum 15 minutter dagen før kamp.
Det er en del af klubbernes forpligtelser overfor rettighedshaverne, som til gengæld kompenserer UEFA for en sådan adgang.
Manchester City når frem til kompromis
Ifølge The Daily Express er et kompromis blevet arrangeret mellem parterne. Manchester City har således sendt 15 minutters optagelse fra mandagens træningspas til UEFA, som kan sende videoen videre til rettighedshaverne.
Det er en alternativ aftale, som UEFA er gået med til, og det tillader altså City-spillerne at holde fri i dag, tirsdag.
Pep Guardiola og Erling Haaland var begge med til et pressemøde tirsdag, hvor City-træneren afslørede, at holdet træner onsdag, altså på kampdagen.
– Vi træner i morgen tidlig. Det har jeg gjort et par gange før. Måske ikke mange gange, men få gange. Det foretrækker jeg sommetider.
– Bournemouth (som City spillede mod inden, red.) var så krævende, at jeg foretrækker, at de bliver hjemme, og at vi så træner i morgen tidlig. Ingen kommer til at ændre på programmet, bare fordi vi er med i mange turneringer, så sådan er det, lød det tirsdag fra Guardiola, der altså ikke havde helt fri.
Manchester City vandt søndagens opgør mod Bournemouth med 3-1 og ligger derfor på en andenplads i Premier League.
Onsdag gælder det som nævnt et opgør mod Borussia Dortmund i Champions League. Opgøret finder sted på Etihad Stadium.
Inden kampen er The Cityzens nummer syv i Champions Leagues ligafase, mens den tyske storklub indtager placeringen lige oppeover.
Samtidig er det kommet frem, at Florian Wirtz slet ikke ville til Liverpool. Læs mere her.
Chokskifte: Erling Haaland siger ja til gigantklub
Erling Haaland er klar til at forlade Manchester City og skrive under med Real Madrid.
Sådan siger den spanske journalist Jorge Picon i et interview med El Desmarque.
The Cityzens har fået en blandet begyndelse på denne Premier League-sæson, men brikkerne er så småt ved at falde på plads for Pep Guardiolas mandskab, der bevægede sig op på en andenplads i weekenden.
Manchester City har nu vundet fire ud af de seneste fem kampe i Premier League, hvor Erling Haaland står noteret for 13 ud af klubbens 20 mål.
Når man medregner hans mål i Champions League, er den norske angriber oppe på 17 scoringer i 13 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson.
Til trods for den vanvittige målform, ser det ikke ud til, at Manchester City vinder Premier League i denne sæson, da Arsenal allerede har taget kontrol over toppen af tabellen med et pointforspring på seks point.
Erling Haaland har en frikøbsklausul
Erling Haaland skrev tidligere på året under på en forlængelse med Manchester City, hvor hans kontrakt nu gælder helt frem til sommeren 2034. Men der er efter sigende en frikøbsklausul i den nye kontrakt.
Real Madrid har længe været beundrere af Erling Haaland, der nu, ifølge Picons oplysninger, har sagt ja til Real Madrid.
– Han vil meget gerne spille for Real Madrid, som hans eget entourage også bekræfter. Derudover har Rafaela Pimenta, hans agent, gentagne gange bekræftet, at han er sin skæbnes egen mester. Han har en flugtrute fra Manchester City – en frikøbsklausul, hvis præcise beløb endnu er uklart, siger Picon til mediet.

Vinicius Junior er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Real Madrid, og brasilianerens fremtid kan godt være knyttet sammen med Haalands, medgiver journalisten.
– Jeg vil ikke adskille denne historie fra Vinicius’. Han lukker ikke døren for at forlænge, overhovedet ikke, og begge parter føler sig sikre på, at en aftale kan komme i hus.
– Hvis Vinicius bliver, anser jeg det for en smule mere besværligt for Haaland at ankomme, lyder det fra Picon.
Tirsdag har Cristiano Ronaldo smidt noget af en bombe. Læs mere her.


















