UEFA bekræfter: Ét minuts stilhed for Diogo Jota før EM-kamp
Diogo Jota er på tragisk vis omkommet i de tidlige morgentimer denne torsdag.
Liverpool-stjernen var involveret i en bilulykke med sin bror André Silva, som fandt sted i den spanske region Zamora.
Jotas dødsfald kommer blot to uger efter, at han giftede sig med sin nu efterladte hustru, Rute Cardoso. Parret har tre børn sammen.
Det portugisiske fodboldforbund bekræftede tidligere torsdag det tragiske dødsfaldet, og nu forlyder det, at forbundet har bedt om et minuts stilhed, når Portugal møder Spanien i en gruppekamp ved Kvinde-EM i morgen, fredag.
– Det portugisiske fodboldforbund udtrykker dets dybeste kondolencer til familie og venner af Diogo og André Silva, såvelsom Liverpool FC og FC Penatiel, de to spilleres respektive klubber.
– Det portugisiske har bedt UEFA om at afholde et minuts stilhed før landsholdets kamp mod Spanien ved Kvinde-Em.
– Vi har mistet to vindere. Dødsfaldene repræsenterer to uoprettelige tab for portugisisk fodbold, og vi vil gøre alt for at ære deres minde på daglig basis, skriver forbundet i en officiel meddelelse.
Jotas sidste Liverpool-kamp blev spillet den 25. maj, hvor det blev til 1-1 mod Crystal Palace i Premier League. Hans sidste kamp for det portugisiske landshold faldt den 8. juni, hvor portugiserne besejrede Spanien i Nations League-finalen.
UEFA har ligeledes kommenteret på det tragiske dødsfald.
– På vegne af det europæiske fodboldfællesskab, er vi dybt triste over at erfare det tragiske dødsfald af Diogo Jota, den portugisiske landsholdsspiller og Liverpool-offensivspiller, der er død sammen med sin bror André Silva.
– Vores tanker er med deres familie, venner, holdkammerater og alle, der måtte være berørte af dette hjerteskærende tab, skriver fodboldforbundet.
Ifølge Sky News-journalist Rob Harris er anmodningen om det ene minuts stilhed blevet godkendt af UEFA.
Der er dukket tragiske detaljer op om dødsfaldet – læs mere her.



















