Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

UEFA åbner racismesag mod Montenegro

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.03.2019 Kl. 12:27
En række engelske landsholdsspillere blev udsat for racistiske tilråb under kvalifikationskampen mod Montenegro mandag aften. Nu har UEFA åbnet en sag mod hjemmeholdet.

UEFA har sigtet Montenegro for hele fem sager efter mandagens kamp mod England – inklusiv en sigtelse for racistisk opførsel.

Hjemmepublikummet råbte blandt andet abe-lyde efter Danny Rose, og efter kampen var Raheem Sterling ude og opfordre UEFA til at give Montenegro stadionkarantæne.

Foruden racistisk opførsel er Montenegro sigtet for, at fans antændte fyrværkeri under kampen, kastede objekter efter spillerne, optøjer blandt publikummerne og trappegange, der blev blokeret.

Sagen bliver afgjort den 16. maj, og Montenegro risikerer efter alt at dø,mme minimum en straf,  der netop involverer at skulle spille for lukket stadion.  I værste fald risikerer Montenegro en straf,  hvor de bliver fratrukket point i EM-kvalifikationen –  eller helt at blive diskvalificeret fra turneringen. 

Annonce