Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udskældt: Så meget tjener Michael Oliver

Af Emil Plovgaard
15.02.2025 Kl. 17:39

At være dommer er ikke nogen nem opgave, og i løbet af de seneste uger er Premier League-dommeren Michael Oliver kommet på noget af en prøve.

Han gav et meget tyndt rødt kort til Arsenals Myles Lewis-Skelly i kampen mod Wolves, og i forbindelse med onsdagens Merseyside Derby mellem Everton og Liverpool var han involveret i en række kontroversielle beslutninger undervejs, ligesom han også udviste fire – to spillere og to trænere – efter opgøret.

LÆS OGSÅ: Agent bekræfter: Han skal til Manchester United

Det er ikke offentligt kendt, hvor meget Michael Oliver tjener som Premier League-dommer, men det er rimeligt at antage, at han er blandt Englands bedst betalte dommere qua sin status.

Tidligere har det været meldt, at en dommer i Premier League tjener fra 655.000 til 1,3 millioner kroner på en årlig basis. Sidstnævnte sum er et beløb, der er mere end fire gange så højt som gennemsnitslønnen i Storbritannien.

Det er dog blot selve grundlønnen. Dommerne hiver desuden i omegnen af 10.000 kroner hjem pr. kamp, som tillægges lønnen.

Hvis en dommer er på det højeste løntrin og dømmer hver runde i løbet af en Premier League-sæson, hiver vedkommende altså 1,7 millioner kroner hjem om året, og dette inkluderer ikke kampe i Carabao Cuppen eller FA Cuppen.

Dertil kommer kampene i Champions League, og Michael Oliver er en af de udvalgte dommere til at repræsentere England i europæiske turneringer. Her er dommerne inddelt i forskellige kategorier fra Elite-niveau til niveau tre. 7.100 kroner er den laveste sum, mens Elite-dommerne kan se frem til det tifoldige beløb.

Dermed er der stor sandsynlighed for, at Michael Oliver tjener på den gode side af 1,3 millioner kroner om året, ligesom hans formue er på omkring ni millioner kroner, hvis man skal tro meldingen fra Sports Brief i 2024.

Til sammenligning har Howard Webb angiveligt tjent i omegnen af 21 millioner kroner i løbet af sin dommerkarriere, hvor højdepunktet var VM-finalen i 2010.

Seneste nyt

Annonce
Annonce