Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udlejet Chelsea-spiller frustreret: Træneren har ingen tillid til mig

Af Jeppe Augustsen
01.04.2021 Kl. 07:40
Michy Batshuayi er meget frustreret over Roy Hodgsons manglende tillid.

Siden 2019 har Michy Batshuayi været udlejet til Crystal Palace grundet manglende spilletid i Chelsea.

Syv kampe har han fået fra start i denne sæson, og den manglende spilletid og tillid fra Roy Hodgson frustrerer den belgiske angriber.

– Jeg får en fornyet energi, når jeg er med landsholdet, fordi det er svært for mig i klubben. Med landsholdet har jeg tillid fra træneren. Det får jeg ikke hos Crystal Palace, siger Michy Batshuayi ifølge GOAL.

– Det er helt anderledes med landsholdet. Her snakker jeg meget med Roberto Martinez, og jeg vil give mig 200 procent for ikke at skuffe ham, slutter Michy Batshuayi.

Michy Batshuayi har scoret et enkelt mål i sine 700 spilleminutter i denne sæson.

Annonce