Udlejet Bournemouth-angriber: Wolves er mit hjem
Benik Afobe valgte ved årsskiftet at forlade Bournemouth til fordel for sin gamle klub Wolverhampton i jagten på fast spilletid. En lejeaftale blev indgået for resten af sæsonen og den engelske angriber nyder at være tilbage hos Wolves.
Opholdet på Molineux Stadium har været en stor succes for den 24-årige angriber, der har scoret fire mål i ni kampe. Klubben indtager ligeledes 1. pladsen i The Championship og har dermed direkte kurs mod Premier League i næste sæson.
Netop udsigten til at spille i Englands bedste række med Wolves har fået Afobe til at overveje sin fremtid:
– Jeg har altid sagt, at det her er som et hjem for mig. Vi har stadig otte kampe tilbage af sæsonen og meget kan nå at ske. Hvad der skal ske efter fremtiden tænker jeg derfor ikke på lige nu. Det lader jeg Bournemouth, Wolves og min agent om, siger angriberen til Birmingham Mail og fortsætter:
– Jeg er nødt til at sække mig ned med min familie, men jeg har altid drømt om at spille i Premier League med Wolverhampton. Forhåbentlig kan det lade sig gøre, siger han.