Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udenlandske målmaskiner: Aguero har tangeret Henry-rekord

01.04.2019 Kl. 08:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Thierry Henry og Sergio Aguero betragtes med rette som de måske to bedste ikke-britiske angribere, Premier League nogensinde har set.

Det afspejles også i statistikken.  Med scoringen mod Fulham lørdag har den argentinske angriber nu lavet 228 mål for The Cityzens –  det samme antal mål, som Thierry Henry nåede at score for The Gunners.

De er nu begge deres respektive klubbers mest scorende spiller i historien. 

Franskmanden, som mange anser som Premier League-æraens bedste spiller,  nåede at score det trecifrede antal mål for Arsene Wengers mandskab på otte sæsoner. 

Aguero er også i gang med sin ottende sæson for Manchester City, men har brugt 43 kampe færre på at score samme antal mål som den franske legende.

Hvis man udelukkende tæller Premier League-scoringer, fører Henry dog stadig – i hvert fald lidt endnu.

Franskmanden scorede 175 mål for Arsenal, mens Aguero "blot" har scoret 162 mål i den bedste engelske række for Manchester City.

Men fortsætter den argentinske målmager med at score efter behag, varer det ikke længe, før han overhaler Henry.  Argentineren fører i øjeblikket kampen om The Golden Boot med 19 scoringer denne sæson. 

Annonce