Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uden tvivl: Dansk stjerne i Premier League-exit

Af Alexander Walther Petersen
09.11.2025 Kl. 10:44

22-årige William Osula står foran et muligt farvel til Premier League, når transfervinduet åbner til vinter.

Den danske angriber, der er fostret i F.C. Københavns akademi, har haft begrænset spilletid i Newcastle, hvor det blot er blevet til 344 minutter, tre mål og én assist i denne sæson.

Ét af målene faldt i det dramatiske opgør mod Liverpool tidligere på året.

Den lange spydspids er dog gledet ned i hierarkiet efter ankomsten af Nick Woltemade og derudover er der også konkurrence fra Yoane Wissa, der er på vej tilbage fra sin skade.

Derfor spøger et klubskifte igen. Ifølge tyske Bild (via SportWitness) forbereder Eintracht Frankfurt et bud på omkring 187 millioner kroner for den danske landsholdsangriber.

Farvel til Premier League?

Bundesliga-klubben forsøgte allerede i sommer at hente ham, men dengang faldt handlen til jorden i sidste øjeblik.

Frankfurt, der råder over danske Rasmus Kristensen og Oscar Højlund, ser Osula som en mulig erstatning for Hugo Ekitiké, der er skiftet til Liverpool.

Derfor kan et Premier League-exit meget vel være på vej for Newcastle-danskeren, der for nylig blev indkaldt til A-landsholdet.

En skade holder dog Ousla ude af de kommende landskampe mod Belarus og Skotland.

Lørdag eftermiddag delte Manchester United og Tottenham i porten i en vild 2-2-kamp. Efterfølgende får én stjerne fra hjemmeholdet kæmpe kritik. Læs mere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce