Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udeladt igen: Manchester United fryser forsvarer ud

Af Morten Bruun Jørgensen
22.09.2020 Kl. 12:21
Manchester United vil ikke gøre brug af Chris Smalling, men klubben har samtidig ikke travlt med at sælge ham.

Chris Smallings dage i Manchester United ser ud til at være talte.

For den engelske forsvarsspiller er udeladt af truppen til aftenens Carabao Cup-kamp mod Luton Town, og i stedet skal han træne for sig selv, mens Manchester United forhandler med AS Roma om en transfersum.

Det skriver The Telegraph.

Smalling var i sidste sæson udlejet til Serie A-klubben med succes, og derfor ønsker den italienske hovedstadsklub nu at købe ham fri af kontrakten med Manchester United, men indtil videre har parterne ikke formået at nå til enighed om en pris.

Det forlyder, at Manchester United kræver mellem 160 millioner kroner og 200 millioner kroner for Smalling, men den pris kan Roma ikke betale, og den italienske klub gør opmærksom på, at Smalling er overflødig hos De Røde Djævle.

Smalling har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2022, men han er opsat på at forlade Manchester United.

Han var heller ikke truppen til weekendens Premier League-kamp mod Crystal Palace.

Annonce