Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udeladt af truppen: Ny engelsk spiller overvejer skifte til Ghana

Af Rasmus Leth
25.05.2022 Kl. 19:51
Ghanas kommende tekniske direktør kan spille en stor rolle.
Det er tidligere kommet frem, at Callum Hudson-Odoi har overvejet at benytte sig af sin dobbelte nationalitet og skifte landshold til Ghana. 
 
Nu overvejer Tariq Lamptey det samme, og derfor har han bedt om at blive udeladt af den engelske U21-landsholdstrup. Det melder flere engelske medier – herunder The Athletic
 
– Der er et problem med hans dobbelte nationalitet. Han har haft en henvendelse. Det er noget, han overvejer i øjeblikket, fortæller Lee Carsley, der er træner for det engelske U21-landshold. 
 
– Han har bedt om at blive udeladt af truppen for at få lidt luft til hovedet. Han er ikke skiftet, den er ikke cementeret eller sådan noget. Men han har haft en henvendelse. Det skal vi respektere.
 
Den unge Brighton-spiller overvejer at ændre sin nationale tilknytning inden VM i Qatar, der spilles senere på året.
 
Tilknytningen til Ghana findes ved de ghanesiske rødder, som engelskfødte Lamptey har gennem sine forældre. 
 
Den tidligere Brighton-træner Chris Hughton er den kommende tekniske direktør hos det ghanesiske fodboldlandshold, og han pønser på at overtale forsvarsspilleren til et skifte. 
 
Ifølge The Athletic har den nuværende Brighton-træner, Graham Potter, sagt, at Lamptey skal "gå med sit hjerte".
 
Lamptey har repræsenteret flere af de engelske landshold under seniorniveau – U21-landsholdet har han spillet to kampe for. 
 
Annonce