Udeladt af truppen: Newcastle henter ny signing
Harvey Barnes var ikke en del af den Leicester-trup, der tirsdag mødte Peterborough i en lukket træningskampen.
Træningskampen, som resulterede i et 1-2-nederlag til The Foxes, resulterede ellers i spilletid 22 spillere fra klubben fra King Power Stadium.
Selv har klubben forklaret Barnes' fravær med, at han blev hvilet, men ifølge lokalavisen Shields Gazette, er der en anden forklaring.
Han skifter nemlig til Newcastle inden længe.
Barnes er blevet gjort til klubbens toptransfermål, efter at Eddie Howes mandskab tidligere på sommeren sikrede sig Sandro Tonali, som blev hentet i AC Milan. Derudover er Yankuba Minteh hentet i OB. Han er dog med øjeblikkelig virkning blevet udlejet til de hollandske mestre fra Feyenoord.
Der er dog endnu ikke afgivet noget formelt bud, understreger avisen.
Leicester kræver 350 millioner kroner for Barnes, der i den forgangne sæson scorede 13 mål i Premier League. Det kunne dog ikke forhindre ligavinderne fra 2016 i at rykke ned.
Newcastle vil forsøge at presse på for en aftale allerede denne uge, skriver Shields Gazette, som dog også påpeger, at det sandsynligvis vil vare noget tid, før de to klubber bliver enige. De personlige vilkår ventes ikke at blive noget problem.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. 1,6 milliarder i alt: Saudisk klub går all in på City-stjerne
2. Tirsdag eller onsdag: Stor signing på vej til United
3. Napoli-præsident: Kun denne klub har råd til Osimhen
4. Gigantisk løn: Så meget kan Kane tjene ved at blive i Tottenham
5. Sky: Kylian Mbappé har skrevet under med gigantklub