Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ubegribeligt: Messi opfordrer superstjerne til at følge med sig til City

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.08.2020 Kl. 08:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er næsten ikke til at fatte, men Lionel Messi har begæret sit ønske om at forlade FC Barcelona på en fri transfer, og der er pålidelige meldinger fra flere internationale medier om, at han ønsker et skifte til Manchester City.

Det er i sig selv næsten ikke til at begribe, at vi måske får den argentinske troldmand at se i Premier League, men det bliver måske endnu vildere.

Yahoo og ESPN-journalisten Jorge Nicola melder nemlig, at Messi skulle have været i personlig kontakt med Neymar og opfordret Paris Saint-Germain-stjernen om at følge med ham til Etihad.

Før vi kommer det nærmere, lægger vi lige ud med den pålidelige del. Messi ønsker et skifte til Manchester City, og han har allerede været i kontakt med Pep Guardiola.

Sådan melder Marcelo Belcher fra Esporte Interativo. Det lyder måske mærkeligt, at en brasiliansk journalist skulle have god information om en argentinsk stjerne i Spanien, men han dækker FC Barcelona – og er god til det.

Belcher var journalisten, som først breakede Neymars skifte til Paris Saint-Germain for få år siden, og det var også ham, der først havde nyheden om, at Messi ønskede at forlade Camp Nou. Det gjorde han allerede den 16. august. Ergo har han altså ret gode kilder, så når han sender Lionel Messi til Manchester City, bør der tages notits.

Jorge Nicola fra ESPN og Yahoo kender vi ikke det store til, men han påstår altså, at Messi skulle have været i telefonisk kontakt med Neymar og inviteret den brasilianske stjerne til at følge med ham til Manchester City.

Det skulle være en person tæt på Neymar, der har fortalt Nicola om kontakten mellem de to tidligere holdkammerater fra FC Barcelona.

– Messi har spurgt Neymar, om han ville skifte til Manchester City. Ideen er, at de skal formen en trio fra de bedste tider i FC Barcelona med Messi, Neymar og Guardiola, skulle kilden have fortalt Nicola.

Det er de færreste klubber, som har råd til at betale Leo Messis løn. Derfor er det også svært at se, hvordan Manchester City skulle kunne betale BÅDE Messi og Neymar, der også tjener en ganske fed hyre i Paris.

Manchester City er måske en af de få klubber i verden, som potentielt kunne få det til at ske, men det lyder utænkeligt, selvom det er ret velkendt, at Leo Messi gennem de seneste sæsoner har forsøgt at få Neymar til at vende tilbage til Camp Nou.

Messi ville altså gerne spille med brasilianeren igen, så hvorfor skulle det ikke også gøre sig gældende nu – måske i Manchester City? 

2020. Sikke et år.

Deltag i vores konkurrence om FIFA 21 her:

Annonce