Uafhængigt panel: Liverpool-spiller blev uretmæssigt udvist
Af weekendens Premier League-kampe er det opgøret mellem Tottenham og Liverpool, der har fyldt overskrifterne.
Det skyldes, at Liverpool fejlagtigt fik annulleret et mål for offside, da Luis Diaz sendte bolden i nettet.
I kampen fik Liverpool også udvist to spillere, nemlig Curtis Jones og Diogo Jota, hvor der også har været delte meninger om Liverpool-duoen skulle have været udvist.
Liverpool har – uden held – forsøgt at appellere Curtis Jones' røde kort, og derfor misser han de næste tre kampe, mens Diogo Jota er ude i én kamp, fordi han modtog to gule kort og ikke et direkte rødt kort.
Portugiseren fik to gule kort inden for ganske få minutter, og det uafhængige pandel 'Premier League's Independent Key Match Incidents Panel' mener ikke, at Diogo Jota skulle have haft tildelt det sidste gule kort. Det kan ESPN berette.
Panelet har ikke vurderet det første gule kort, da man kun ser nærmere på de gule kort, som resulterer i et rødt kort.
Panelet, som blandt andet inkluderer tidligere Premier League-spillere, mener ikke, at hændelsen opfyldte betingelserne for det gule kort. Dog var der ikke fuld enighed.
Ud af panelets fem personer stemte tre for, at der ikke var gult kort, mens de to andre stemte for et gult kort.
Udover tre tidligere professionelle fodboldspillere eller træner er én repræsentant fra Premier League og én fra PGMOL også en del af panelt, melder mediet.
I sidste sæson var Robert Green og Jonathan Walters en del af panelet.
Det er Premier League, som har valgt at etablere et panel til at vurdere kampenes kontroversielle hændelser, og det blev først introduceret i sidste sæson.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Her er reglerne for omspilskampe i Premier League
2. Helt vanvittigt: Bruno Fernandes topper listen
3. BREAKING: Her skal EM 2028 afholdes
4. Hvor var du, Mbappé? Newcastle-storsejr mod PSG er historisk