U-vending fra Arsenal – nu er United favorit
I de seneste dage har der været noget at glæde sig over for Manchester United.
Til trods for, at klubben i den kommende sæson ikke har Champions League-fodbold på menuen, virker flere spillere interesserede i at tilslutte sig Rúben Amorims mandskab.
Efter at klubben tidligere på ugen præsenterede Bryan Mbeumo, forlyder det, at klubben nu er tæt på at sikre sig den sjette sommersigning.
Klubben har dog fortsat behov for at forstærke sig på angriberpositionen, inden den nye sæson i går. Her er klubben kædet sammen med en række emner, men endnu er der ikke sket noget af konkret karakter.
Viktor Gyökeres ventes at skifte til Arsenal, mens Galatasaray har benyttet sig af muligheden for at hente Victor Osimhen på en permanent transfer.
Samtidig ser det ud til, at Hugo Ekitike inden længe vil være at finde hos Liverpool.
Til trods for flere tilbagefald, giver Manchester United ikke op.
Håbet lever hos United
Nu er fokus rettet mod Benjamin Sesko fra RB Leipzig. Sloveneren vil imidlertid gerne væk fra Bundesliga-klubben.
Arsenal har angiveligt indgået en aftale om de personlige betingelser med Sesko, men som følge af, at Gyökeres nu i stedet skal en tur til klubben, er klubbens prioriteter vendt på en tallerken.
Med andre ord har Arsenal nu ikke længere brug for Sesko, og det gør Manchester United til favorit. Sådan lyder meldingen fra Bild-redaktør Christian Falk.
– Når en dør lukker, åbnes en ny. Arsenal har trukket sig fra klubbens jagt på Benjamin Sesko, hvilket skaber en mulighed for Manchester United.
– De Røde Djævle var ikke i forreste række. Men en nøgleperson er involveret i alt dette, nemlig Christopher Vivell, der er scoutingchef (i United, red.). Han har tidligere arbejdet for RB Leipzig, og nu er han med til at hjælpe denne aftale på vej, fortæller Falk til Caught Offside.


















