Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tyveri for 520 millioner: United forsøger at kapre Citys store transfermål

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.06.2019 Kl. 06:43
Det er ikke kun The Citizens, som har interesse i Rodri fra Atletico Madrid.

Manchester United snuppede Alexis Sanchez for næsen af Manchester City.  I retrospekt var det ikke smart,  men det afholder ikke De Røde Djævle fra at gøre forsøget igen –  denne gang med Atletico Madrid-spilleren Rodri.

Den 22-årige spanske defensive midtbanespiller har ifølge flere medier været The Citizens store transfermål denne sommer,  da klubben leder med lys og lygte efter Fernandinhos langtidserstatning,  men nu blander de røde lokalrivaler sig også i kampen om hans gunst.

Det skriver Mundo Deportivo denne tirsdag.

Rodri har en frikøbsklausul på €70 millioner, som begge klubber skulle være villige til at aktivere.  Men hvem har så den bedste chance for at lokke den spanske midtbanegeneral til?

Ifølge Mundo Deportivo er Rodri ikke interesseret i per definition at skifte til den klub,  der tilbyder ham flest penge.  Han betragter angiveligt sig selv som stor Atletico Madrid-fan og forlader kun den spanske hovedstadsklub for et sportsligt projekt, som er så godt, at det ikke er til at sige nej til.

Er det sandt, lyder Manchester City stadig som favoritter til at signe ham,  da de nykronede engelske mestre trods alt er noget mere velkørende end lokalrivalerne fra Old Trafford i øjeblikket.

 

Annonce