Tysk stortalent nedtoner PL-skifte
Max Meyer er yderst tilfreds med tilstedeværelsen i Schalke, og derfor tænker han heller ikke på diverse transferrygter.
Den 18-årige midtbanespiller regnes for at være et af de største talenter på sin plads i europæisk fodbold, og flere af de engelske storklubber meldes interesseret – heriblandt Chelsea og Arsenal.
Rygterne omkring et skifte til Premier League fylder dog ikke noget i tyskerens hoved.
– Arsenal og Chelseas interesse? Det påvirker mig ikke. Jeg ignorerer det fuldstændigt, siger han til Goal.com og fortsætter:
– Jeg tænker ikke på andre hold, når jeg er på banen. Selvfølgelig er det smigrende, fordi det er en bekræftelse på, at man gør det godt. Det påvirker dog ikke mig.
– Jeg er ligeglad med interessen fra andre klubber, fordi jeg har det godt i Schalke. Der er slet ikke nogen grund til, at jeg forlader Schalke på nuværende tidsunkt, så jeg ignorerer rygterne.