Tysk medie: Schalke afviser Tottenham-bud på stortalent
Det 19-årige stortalent skrev for nyligt under på en kontraktforlængelse, der løber frem til 2019. Ifølge Kicker har Tottenham nu budt hele £8.5 millioner, hvilket svarer til 90 millioner, på offensivspilleren, der i denne sæson brød igennem i Schalke efter flotte mål mod blandt andet Real Madrid og Wolfsburg.
Tottenham har allerede solgt tre centrale midtbanespillere i Paulinho, Etienne Capoue og Benjamin Stambouli, og Mauricio Pochettino er efter sigende på markedet efter erstatninger for trioen, der er skiftet til henholdsvis Guangzhao Evergrande, Watford FC, og Paris Saint-Germain.
Ifølge den troværdige tyske avis Kicker bød Spurs hvad der svarer til €12 millioner på den unge Schalke-stjerne, men fik buddet afvist med det samme. Dette skyldes blandt andet, at man netop har solgt Jefferson Farfan samt er igang med at miste Julian Draxler til den italienske storklub Juventus.
Schalkes sportsdirektør Horst Heldt afviste tilbuddet, da han mener, at Leroy Sané bliver meget mere værd.