Tysk klub byder på Bendtner
Den 25-årige dansker har allerede fravalgt klubber som Frankfurt, Malaga og Hull denne sommer, fordi klubberne ikke har kunnet leve op til angriberens høje lønkrav. Nu melder der sig en ny klub på banen, som håber, at Bendtner er kommet til fornuft.
Ifølge Goal.com har HSV afgivet et bud på £2,6 millioner for danskeren, og Arsenal skulle være meget klar til at sælge. Rygterne siger, at Bendtner snart kan være tilbage i kamp for ‘The Gunners,’ men HSV-rygterne tyder på, at det blot bliver i en enkelt kamp eller to.
Bendtner vil dog kun forlade Emirates Stadium, hvis han får en løncheck på £50.000 om ugen. Det har indtil videre afskrækket flere klubber, og spørgsmålet er, om det også vil få HSV til at trække sig ud af forhandlingerne.
Nicklas Bendtners kontrakt i Arsenal løber frem til 2015.