Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tysk journalist: United-transfermål kan erstatte Salah i Liverpool

Af Asbjørn Sigsgaard
15.05.2021 Kl. 12:22
Jadon Sancho rygtes ofte til Manchester United, men ifølge journalisten Christian Falk er også Liverpool interesseret i kantspilleren

Med 16 mål og 19 assists i 36 kampe for Borussia Dortmund har Jadon Sancho gang i endnu en fænomenal sæson i det tyske. Og det menes efterhånden at være ganske sandsynligt, at det bliver til et skifte til Premier League for den 21-årige stjerne. 

Manchester United har længe været de mest seriøse bejlere, men ifølge Bundesliga-eksperten Christian Falk, så er også Liverpool og Chelsea interesserede i Sancho. 

– Det er sandt, ja. Liverpool kigger på Sancho igen, udtaler han ifølge BILD.

– Han er på deres liste, især fordi de ikke ved, hvad der vil ske med Salah, der altid er lidt på farten og tænker på en transfer.

– Chelsea er også meget interesserede, som vi tidligere har rapporteret, og Spanien lokker også igen og igen.

– Hvis Salah bliver solgt, eller han siger, at han ikke vil være i klubben, så ville Liverpool helt sikkert rykke på Sancho, tilføjer Falk. 

Borussia Dortmund har tidligere krævet over 800 millioner kroner for Jadon Sancho, men den pris menes at være stærkt reduceret nu grundet klubbens økonomiske udfordringer. 

Annonce