Tysk chef: Özil skylder fansene en forklaring
Mesut Özil og landsholdskammerat Ilkay Gündogan, der begge er af tyrkisk herkomst, blev kritiseret af politikere samt chef i det tyske fodboldforbund, Reinhard Grindel, efter de to spillere fik taget et billede med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Efterfølgende blev de to spillere buhet af fans af det tyske landshold.
Senere har Gündogan udtalt, at det ikke skal anses som noget politisk standpunkt, men Mesut Özil har endnu ikke kommenteret på sagen.
Netop dét faktum falder ikke i god jord hos chef i det tyske fodboldforbund, Reinhard Grindel.
– Det er sandt, at Mesut endnu ikke har kommenteret på sagen. Det har skuffet mange fans, for de har spørgsmål og forventer et svar og forventer med rette et svar, fortæller Grindel til Kicker.
– Så det står meget klart for mig, at Mesut, når han vender tilbage fra ferie, offentligt bør forklare sit standpunkt.
– Vi må også vente og se, hvordan Mesut bliver involveret i sagen. Det er fair, at vi giver en landsholdsspiller, som har lavet en fejl, en chance.
Özil var del af det tyske landshold, der røg ud i gruppespillet ved sommerens VM-slutrunde.