Tvunget til Trump-møde: Nu afslører han pinligt øjeblik
Juventus-stjernen, den amerikanske Timothy Weah, afslører, at han blev tvunget til at deltage i et akavet møde med USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus.
Italienske Juventus er i USA for VM for klubhold og lagde stærkt ud i gruppespillet med en 5-0 sejr over Al-Ain tidligt torsdag morgen.
Før kampen besøgte holdet og personalet Det Ovale Kontor, hvor de stillede op bag Trumps skrivebord foran pressen.
Men mødet udviklede sig hurtigt til flere akavede øjeblikke, da Trump stillede holdet spørgsmål om blandt andet transkønnede kvinder i sport.
Midtbanespilleren og den amerikanske landsholdsspiller Weston McKennie så ud til at søge hjælp hos landsmanden Weah, da Trump spurgte:
“Kunne en kvinde komme på jeres hold, gutter?”
En pinlig tavshed blev brudt, da Manuel Locatelli ifølge Metro kort svarede: “Ja.”
Efterfølgende fortalte Weah, søn af legenden George Weah, at han ikke ønskede at deltage i det 16 minutter lange møde:
– Det var en overraskelse for mig. De sagde, at vi skulle derhen, og jeg havde ikke noget valg, så jeg mødte op, sagde han til pressen efter sejren.
– Det var lidt mærkeligt. Da han begyndte at tale politik om Iran og alt muligt, tænkte jeg bare: Jeg vil spille fodbold.
Weston McKennie har tidligere kritiseret Trump under hans første embedsperiode, især efter Black Lives Matter-protesterne i 2020:
– Jeg står ved mine ord. Jeg tror ikke, han forstår det ansvar, han har for hele landet. Jeg synes, han er ignorant. Jeg støtter ham slet ikke. Jeg synes ikke, han er en mand, der holder sit ord. For mig kan man kalde ham racist.
I februar underskrev Trump den kontroversielle bekendtgørelse “Keeping Men Out of Women’s Sports”, der har ført til, at NCAA – National Collegiate Athletic Association – nu kun tillader biologiske kvinder at konkurrere i kvindekategorien.
Samtidig forlyder det nu, at det kan ende helt galt for Rasmus Højlund. Læs mere her.
















