Tvivl om Solskjær: United har tysker på radaren
Manchester United-fansene havde formentlig ikke forventet at se deres hold ligge på 14. pladsen efter ni spillerunde, men det er realiten.
Det sætter Ole Gunnar Solskjær under stort pres, selvom han for nylig har udtalt, at han føler sig sikker i managersædet.
Nu melder den tyske journalist fra BILD, Christian Falk, at nordmanden muligvis snart være fortid på Old Trafford.
Han beretter hvertfald, at Manchester United har Ralf Rangnick på radaren, som i øjeblikket arbejder som Head of Sport and Development i Red Bull-koncernen.
Den 61-årige tysker har tidligere stået i spidsen for Hoffenheim, Schalke 04 og RB Leipzig, og ifølge BILD er han også i søgelyset hos Bayern München, da Niko Kovač er i fare for at blive fyret.
According to our information, Ralf Rangnick is a candidate at @ManUtd. The former coach of Leipzig would be also interested in @FCBayern
— Christian Falk (@cfbayern) October 23, 2019