Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tvivl om prisen: City får Haaland billigere end først antaget

Af Redaktionen
10.05.2022 Kl. 19:09
Manchester City får Erling Haaland billigere, end hvad de første meldinger gik på.

€60 millioner. Eller 446 millioner danske kroner.

Det er den pris, som Manchester City ifølge blandt andre The Telegraph og transferguruen Fabrizio Romano betaler for Erling Haaland.

Dermed er det også et markant nedslag i den pris, som de første meldinger ellers gik på. Her lød frikøbsklausulen angiveligt på €75 millioner – 558 millioner kroner.

Manchester City slipper altså med at skulle betale 446 millioner kroner i transfersum for en af verdens angribere, der samtidig må forventes at have sine bedste år foran sig.

Nordmanden koster derfor også under halvdelen af, hvad Chelsea sidste sommer gav for Romelu Lukaku. Han er også billigere end blandt andre Luka Jovic og Dusan Vlahovic, der er blevet solgt til henholdsvis Real Madrid og Juventus inden for de seneste par år.

Inden Manchester City kan præsentere Erling Haaland som ny spiller i klubben, skal de sidste forhandlinger med nordmanden dog først falde på plads. Det formodes dog at være formaliteter, der mangler i det henseende.

Annonce