Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tvivl om AC: Landsholdet udtager erstatning

Af Emil Plovgaard
19.03.2022 Kl. 17:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andreas Christensen måtte forlade onsdagens kamp mellem Lille og Chelsea, da han pådrog sig en knæskade.

Det har imidlertid sået tvivl om, hvorvidt han er disponibel til landsholdets træningskampe mod Holland og Serbien i slutningen af måneden.

Derfor har Kasper Hjulmand nu udtaget Andreas Maxsø fra Brøndby som hans potentielle erstatning.

Det oplyser Dansk Boldspil Union i en meddelelse lørdag aften.

Maxsø har én landskamp på Danmarks A-landshold på sit CV, idet han optrådte i venskabskampen mod Sverige i efteråret 2020. Her var mange af landsholdets normale startere ude med corona, og det gav helt ekstraordinært mulighed for debut til en række spillere.

Annonce