TV-station undskylder efter Carabao Cup-brøler
Millioner af fans sad klar foran skærmen til sæsonens største brag. Men i stedet for lyden af et kogende Wembley og de sidste taktiske detaljer før Carabao Cup-finalen, som Manchester City vandt med 2-0 over Arsenal, blev seerne mødt af en larmende tavshed. Nu har den britiske tv-gigant set sig nødsaget til at rykke ud med en officiel beklagelse.
Totalt lydkaos
Det var under den mest intense del af optakten til gyseren mellem Arsenal og Manchester City, at teknikken svigtede fuldstændig. Ifølge The Mirror forsvandt lyden hos rettighedshaveren ITV, netop som eksperterne skulle levere de sidste analyser fra sidelinjen.
Fejlen har efterladt fans over hele verden i raseri, da de gik glip af de afgørende interviews med Mikel Arteta og Pep Guardiola før kampstart.
“Vi undskylder”
Efter massivt pres på de sociale medier har tv-stationen nu udsendt en kortfattet meddelelse:
– Vi undskylder for lyd-afbrydelsen, lyder det fra ITV.
Selvom teknikken nu meldes genoprettet, lagde “brøleren” en dæmper på stemningen før sæsonens første store trofæ-jagt, som Manchester City altså vandt.
På trods af det tekniske kaos er de sportslige overskrifter ikke til at tage fejl af. Begge mandskaber har haft en dramatisk vej til Wembley. Arsena sikrede deres billet efter en nervepirrende sejr over Chelsea i semifinalen. Manchester City detroniserede de forsvarende mestre fra Newcastle for at nå hele vejen.
FCK har bekræftet en stor ændring efter kaotisk periode. Læs mere her.



















