TV: Martial fik drømmedebut, da United bankede Liverpool
Årets første North-West Derby blev skudt i gang klokken 18.30 på Old Trafford, hvor Manchester United tog imod Liverpool.
Rammen var som altid fantastisk, men spillet og underholdningen på banen var langt fra vanlig standard i disse derbyer.
Første halvleg var en sløj en af slagsen, hvor der ikke var mange chancer at skrive om. Manchester United var mest på bolden, men United spillede alt for langsomt til at bryde et kompakt Liverpool-forsvar op. Brendan Rodgers' tropper ville ikke meget og stod langt tilbage og lurede i kontraspillet, selvom dette viste sig at være meget ufarligt i kampens første 45 minutter, hvor Liverpool ikke var meget på bolden på Uniteds banehalvdel.
I anden halvleg kom der dog gang i kampen, og kampen endte også 3-1 til Manchester United på mål af Daley Blind, Ander Herrera og debutanten Anthony Martial, mens Christian Benteke scorede på et drømmemål.
Højdepunkterne bringes i et samarbejde mellem tipsbladet.dk og 6'eren.