TV: Klopp efter sejren på Etihad Stadium
Liverpool var her, der og alle vegne, da de her til aften slog Manchester City med 1-4.
Liverpool fik en flyvende start på kampen, da Roberto Firmino sparkede den ind på Eliaquim Mangala, der klodset sparkede den i eget net efter syv minutters spil.
Manchester City havde bolden mest, men blev totalt overrrumplet af Liverpools kontra-angreb i første halvleg. Derfor var det fortjent, at det blev 0-2. Firmino fandt landsmanden Coutinho, der sendte den igennem benene på en sprællende Joe Hart i City-buret.
Mens The Citizens næsten ikke kunne tro deres egne øjne, så blev ondt værre, da en hælaflevering fra Emre Can fandt Coutinho. Han gengældte tjenesten fra tidligere og fandt en helt fri Firmino, der kunne trille den ind til 0-3. I slutningen af første halvleg hamrede Sergio Agüero den ind til 3-1, men det skulle ikke hjælpe meget for hjemmeholdet, der heller ikke fandt tonen i anden halvleg.
Martin Skrtel lukkede kampen med en flugter i slutfasen og det var Liverpool, der med undtagelse af korte perioder, styrede begivenhederne i de sidste 45 minutter.
Se her, hvad Jürgen Klopp sagde til præstationen efterfølgende: