Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

TV-kanal undskylder for at vise billeder af Eriksen-kollaps

Af Emil Plovgaard
13.06.2021 Kl. 06:04
BBC har undskyldt for at vise billeder af Christian Eriksens kollaps og den efterfølgende behandling.

Den britiske statskanal, BBC, har undskyldt for visningen af Christian Eriksens kollaps lørdag aften.

Mens Danmarks Radio relativt hurtigt klippede væk fra episoden og i stedet viste helikopterbilleder af Parken, så fortsatte udenlandske kanaler med at vise billeder af episoden og de efterfølgende sekvenser.

Det har vakt stor harme på Twitter, hvor flere journalister, der har set med via en udenlandsk frekvens, har været særdeles oprørte.

Det er blandt derfor, at TV-kanalen BBC bringer en undskyldning.

– Alle hos BBC ønsker Christian Eriksen god bedring, siger en talsperson for BBC.

– Vi undskylder til alle, der måtte være berørte af de billeder, vi bragte, siger talspersonen.

– Dækningen fra stadion kontrolleres af UEFA, og så snart kampen blev afbrudt, afbrød vi dækningen hurtigst muligt, siger denne talsperson.

Annonce