Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

TV-ekspert udstillet: Tog fejl af Liverpool-stjerne

Af Emil Plovgaard
17.08.2025 Kl. 19:57

Der er 22 spillere på en fodboldbane, så det kan sommetider være svært at finde rundt i. Sådan må Alan Shearers forsvar lyde, efter at han for nylig kom galt af sted på engelsk TV i forbindelse med en Liverpool-kamp.

På BBC Match of The Day-programmet skulle Shearer redegøre foren af Liverpools fejl, og her hængte han nytilkomne Milos Kerkez ud.

Problemet var bare, at det slet ikke var ungareren, der havde lavet ged i den. Han var nemlig slet ikke på banen, da episoden fandt sted.

De forsvarende Premier League-vindere var oppe med 2-0 tidligt i anden halvleg, og kort før en times spil forlod både Kerkez og backkollegaen Jeremie Frimpong grønsværen.

Herefter bragte The Cherries sig så tilbage i opgøret, inden to sene mål fra Liverpool afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel, som snuppede en 4-2-sejr.

– Dér er Kerkez. Dér. Han er på vej til at angribe, når han ikke er i besiddelse, hvilket betyder, at han er omkring 10 meter fra sin position, lød ekspertanalysen fra Shearer i forbindelse med gæsternes første mål, scoret af Antoine Semenyo.

Det var dog ikke Kerkez, der havde fejlpositioneret sig. Det var i stedet Andy Robertson, som var skiftet ind i stedet for ham.

Flere brugere på de sociale medier påpegede straks fejlen, skriver The Mirror, og det lød blandt andet:

– Shearer på MOTD (Match of the Day, red.) hvor han revser Kerkez for det første mål for at være for angrebsivrig, selvom han allerede var blevet skiftet ud. Fantastisk arbejde, AI (kunstig intelligens, red.), mens en anden skriver:

– En stor brøler på MOTD i aftes. Shearer revser Kerkez for at være ude af position ved Bournemouths første mål. Teknisk set var han slet ikke på banen, men lad det ikke stå i vejen for en god historie.

Samtidig har Rasmus Højlund reageret, efter at han blev smidt på porten. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce