TV 2 rykker Danmarks landskamp til ny kanal
TV 2 har set sig nødsaget til at rykke Danmarks landskamp mod Skotland den 18. november væk fra hovedkanalen.
Det forholder sig nemlig sådan, at der samme aften er kommunalvalg, og det har førsteprioritet hos TV 2.
Derfor har rettighedshaveren også haft fat i UEFA i et forsøg på at få flyttet kampen, men det ønske er blevet afvist, fortæller sportschef på kanalen, Frederik Lauesen, til Journalisten.
– De sagde til os, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, fordi kampen af hensyn sportslig fairness skal afvikles på samme tidspunkt som de andre kvalifikationskampe, forklarer han.
Her vises Danmarks landskamp mod Skotland
I stedet er løsningen, at Danmarks potentielt afgørende landskamp mod Skotland bliver vist på TV 2 Charlie og TV 2 Sport. Derudover kan den naturligvis også ses på TV 2 Play.
På hovedkanalen vil man altså kunne følge med i valgaftenen, mens man må ty til en alternativ kanal for at kunne se landskampen mod Skotland.

Aktuelt er Danmark nummer et i VM-puljen med syv point. Det samme antal point har Skotland, som fik 0-0 mod det danske landshold i Parken i sidste måned.
Det er kun nummer et i puljen, der kvalificerer sig direkte til VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico næste sommer.
Nummer to skal ud i playoff-kampe for at kvalificere sig.
Fik du læst?
Brian Riemers valg vækker begejstring
Andreas Maxsø skifter klub
Efter tre år hos Colorado Rapids står Andreas Maxsø overfor nye udfordringer, da hans kontrakt med MLS-klubben udløber til årsskiftet.
Dette blev offentliggjort af Farzam Abolhosseini i podcasten ‘Transferguru’, der laves i samarbejde med Podimo og Tipsbladet.
-Andreas Maxsø står i en situation, som kommer bag på mig, hvor Colorado Rapids og Maxsø er enige om, at de skal gå hvert til sit efter den her sæson, som jo så er til vinter, fordi MLS-sæsonen følger kalenderåret siger Abolhosseini under samtalen.
Journalisten åbner dog muligheden for, at situationen kunne ændre sig.
– Der er jo det her i hans kontrakt, at klubben har en option på ét år, så hvis de vil aktivere den, kan de stadigvæk gøre det. Jeg siger ikke, at det er helt udelukket, men begge parter er indstillet på, at det skal slutte her til nytår. Og så står Andreas Maxsø i en gunstig position igen, forklarer Abolhosseini.
Fysisk monster
I interviewet understreger han, at den tidligere Brøndby-kaptajn stadig er enestående på banen:
– Det sjove med ham er – nu nævnte du, at han er 31 år – men han er en maskine, ham her. Han er et fysisk monster. I løbet af de sidste tre år har han kun misset tre kampe. Det siger jo noget om, hvilken fysisk stand han er i.
For mange Brøndby-fans er ønsket om at se Maxsø i den blå-gule trøje stærkt, men ifølge Abolhosseini tyder meget på, at en tilbagevenden til Superligaen ikke ser umiddelbar ud.
– Min fornemmelse er, at det lige er en postgang for tidligt for Andreas Maxsø. Men man skal da ikke afvise, for jeg ved, at Brøndby gerne vil have ham tilbage på et eller andet tidspunkt. Også efter karrieren, fordi han er så professionel, og fordi han rykker så meget i kulturen i en klub, siger han.

Farzam Abolhosseini understreger ydermere, at Maxsø er mere end blot en spiller:
– Han er mere end en fodboldspiller. Han er en leder, en kæmpe karakter og en decideret drømmespiller. Så der skal i hvert fald ske noget med Andreas Maxsø, lyder det.
Ubekendt fremtid for Andreas Maxsø
Fremtiden er usikker for Andreas Maxsø, men hans effektivitet og fysiske styrke gør ham fortsat til en attraktiv spiller i både ind- og udland.
Både fans og eksperter holder øje med hans næste skridt, mens spekulationerne om mulige klubskift fortsætter.
Med en potentiel pakke af muligheder foran sig, vil Andreas Maxsø utvivlsomt have mere at byde på, uanset hvilken vej hans karriere tager hen mod det nye år. Det kommende transfervindue vil afsløre, om han fortsætter sin rejse i MLS eller vender tilbage til rødderne.
Andetsteds er der udbrudt kaos i VM-kvalifikation, efter at landshold aldrig dukkede op. Læs mere her.


















