Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel var i dialog om PL-job: Nu skriver han under med storklub

Af Morten Bruun Jørgensen
23.03.2023 Kl. 21:20
Thomas Tuchel vender tilbage som træner i en storklub.

Bayern München har fået nok og har besluttet sig for at fyre Julian Nagelsmann.

Det skriver den tyske avis Bild torsdag aften, og det kommer på bagkant af, at Fabrizio Romano tidligere rapporterede, at den tyske storklub seriøst overvejede at fyre træneren.

Bayern München har nemlig mistet tålmodigheden med Nagelsmann, og derfor vil han blive fyret med øjeblikkelig virkning.

Dermed kommer han ikke til at stå i spidsen for Bayern München, som inden længe møder Manchester City i Champions League-kvartfinalerne.

LÆS OGSÅ: UEFA åbner sag mod Barcelona: Kan blive udelukket fra Champions League

I stedet ser en tidligere Premier League-manager ud til at få jobbet i den mægtige, tyske klub.

Først skrev Fabrizio Romano, at Thomas Tuchel var topkandidat til at overtage tøjlerne, og det samme skriver Bild også. Men Georg Holzner fra magasinet Kicker går skridtet videre og skriver på Twitter, at Thomas Tuchel fredag eller lørdag skriver under på en kontrakt med Bayern München. 

Han skriver samtidig også, at Tuchel for nylig var i tæt dialog med Tottenham, og han kunne også godt forestille sig projektet i London-klubben. Til gengæld venter nu et endnu større job formentlig. 

Dermed ser den tidligere Chelsea-manager ud til at vende tilbage på trænerbænken efter en række måneder uden job.

Annonce