Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel om 'AC'-episode: "Det var ikke første gang"

Af Rasmus Leth
18.05.2022 Kl. 13:10
Andreas Christensen havde sine grunde til ikke at spille FA Cup-finalen for Chelsea. Disse forbliver private, fortæller Thomas Tuchel.
Andreas Christensen stod til at skulle spille lørdagens FA Cup-finale mod Liverpool, men sådan blev det ikke. 
 
– Andreas kom til mig om morgenen (lørdag, red.) for at fortælle mig, at han ikke var klar til at spille, starte eller være på bænken, fortalte Thomas Tuchel på dagens pressemøde med tanke på lørdagens FA Cup-finale mod Liverpool.
 
– Han havde sine grunde, de forbliver private og fortrolige, men det var ikke første gang, som I kan se over de seneste uger. Vi har haft nogle af de samme situationer, hvor han ikke har spillet så regulært. 
 
Den tyske træner fortalte på pressemødet, at han endnu ikke ved, om den danske forsvarsspiller vil være en del af klubbens to resterende Premier League-kampe. 
 
– Det er nok usikkert (at 'AC' vil spille i weekenden, red.). Det var med meget kort varsel inden FA Cup-finalen, og det har ikke kun været før denne kamp – også ved andre kampe ugerne før. 
 
– Vi troede, vi var inde i en god progression, udvikling, fordi han spillede meget stærkt i kampen mod Leeds inden finalen. Samtalen fandt sted, og vi var nødt til at respektere det. Han har vores støtte, men for i morgen er jeg ikke sikker (torsdagens kamp mod Leicester, red.).
 
25-årige Christensen forventes i næste sæson at tørne ud for den spanske storklub FC Barcelona. 
 

Annonce