Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel efter første nederlag som Chelsea-træner: Det er mit ansvar

Af Redaktionen
03.04.2021 Kl. 14:54
Thomas Tuchel sætter ord på lørdagens kamp mellem Chelsea og West Bromwich.

Chelsea løb lørdag ind i en vaskeægte snitter på hjemmebane, hvor de tørnede sammen med West Bromwich.

The Blues kom ellers foran efter 27 minutter, men så skete der noget, der endte med at vende det hele på en tallerken.

Thiago Silva modtog sit andet gule kort og måtte derfor forlade kampen.

Det fik gang i West Bromwich-mandskabet, der kørte Chelsea-defensiven over i den resterende del af opgøret.

Kampen endte 5-2 til gæsterne og det blev endestationen for den ubesejrede stime, som Thomas Tuchel har haft som Chelsea-træneren.

Tyskeren var ikke tilfreds med dagens præstation fra sine spillere. Det gav han udtryk for efter kampen.

– Jeg tager det fulde ansvar for dagens resultat. Jeg valgte denne opstilling på baggrund af en god træning i går.

Thomas Tuchel var især træt af de mange fejl, der også førte til det røde kort til Thiago Silva.

– Vi lavede for mange fejl, der endte med at koste dyrt. Det var en dårlig aflevering, der førte til det røde kort. Dagens resultat er et wake-up call, sagde Thomas Tuchel efter kampen.

Resultatet betyder, at Chelsea er ved at være hægtet af Manchester United og Leicester på anden- og tredjepladsen.

Annonce