Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel: Chelsea-spiller er bekymret for sin rolle

20.03.2021 Kl. 08:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De fleste Chelsea-spillere har præsteret siden Thomas Tuchels ansættelse, men det gør sig ikke gældende for Tammy Abraham, som to gange er blevet pillet ud i pausen og flere gange har været helt ude af truppen.

En ankelskade har ikke gjort det nemmere for den engelske angriber, der nu også er mere bekymret for sin situation i London-klubben end den manglende udtagelse til landsholdet.

Det fortæller Thomas Tuchel.

– Vi har ikke snakket om England. Jeg føler faktisk, at han er mere bekymret for sin rolle på vores hold, fordi han helt klart ved, at han kan forbedre sine chancer for at spille en rolle for England, hvis han har en rolle på vores hold, siger Chelsea-manageren ifølge Goal.

– Vi har ikke snakket om det, men det ville ikke overraske mig, hvis det er oppe i hans hoved. På dette niveau er det helt normalt, at spillerne har deres egne interesser, og en af de interesser er at have en rolle på deres hold, men også for deres land.

Abraham har ikke været på banen siden kampen mod Southampton den 20. februar.

Annonce