Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tsimikas: Liverpool er den største klub i verden

Af Rasmus Bendrup
10.08.2020 Kl. 18:11
Tsimikas er henrykt over at være skiftet til Premier League-mestrene fra Liverpool.

Liverpool har netop offentliggjort købet af Kostas Tsimikas, som er kommet til fra Olympiakos for knap 100 millioner.

Grækeren er henrykt over skiftet, og ser frem til at blive en del af holdet, som han skal hjælpe fra sin venstrebacksposition. Han er købt ind til at give Andy Robertson konkurrence på positionen.

– Jeg er meget, meget glad for at være her. I min optik er Liverpool den største klub i verden. Det er en ære at være her, og jeg vil gøre mit allerbedste, lyder det fra Tsimikas til klubbens hjemmeside.

Også Jürgen Klopp er glad for handlen, da han mener, at Tsimikas er en særdeles god fodboldspiller.

– Vi har holdt øje med Tsimikas i lang tid, og vi er virkelig glade for, at han har tilsluttet sig os. Han er en rigtig god fodboldspiller med en vinderattitude og et konkurrencegen, og jeg er vild med hans mentalitet, lyder vurderingen fra Klopp.

Tsimikas har fået tildelt trøjenummer 21.

Annonce