Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Truppen skal trimmes: Everton sætter næsten et helt hold til salg

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.09.2020 Kl. 09:22
The Times skriver, at Everton er villige til at sælge op mod ni spillere inden deadline day.

Everton er næsten parate til at sælge et helt hold af spillere denne sommer i forsøget på at tjene nogle af pengene, man har investeret på James Rodriguez, Allan og Abdoulaye Doucoure, ind igen.

Derfor er profiler som Theo Walcott, Gylfi Sigurdsson, Fabian Delph og Alex Iwobi nu alle blevet placeret i salgsvinduet. Det samme gælder mindre toneangivende Toffees-spillere som Bernard, Cenk Tosun, Yannick Bolasie, Muhamed Besic og Sandro Ramirez.

Med tre uger tilbage af transfervinduet får Everton næppe solgt samtlige ni spillere, men Liverpool-klubbens plan har hele tiden været at trimme truppen gevaldigt i dette transfervindue.

 

Annonce