Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Truet med rifler: Pogba beskylder bror for million-afpresning

Af Jeppe Augustsen
28.08.2022 Kl. 18:34
Der er en stor stridighed mellem Paul Pogba og broderen, hvor politiet nu er indblandet.

Efter seks år i Manchester United forlod Paul Pogba klubben denne sommer på en fri transfer til fordel for Juventus.

Starten i Juventus har dog ikke været god, da han i sidste måned pådrog sig en skade, der holder ham ude i to måneder. 

Paul Pogba er en spiller, som har fyldt meget i sportspressen, og det gør han igen – og denne gang skulle den være helt gal rent familiemæssigt.

Det startede i går, da hans bror, Mathias Pogba, meldte ud på sociale medier, at han ville komme med store afsløringer omkring Paul Pogba, agenten (Rafaela Pimenta) samt Kylian Mbappé. Herefter beskyldte han Paul Pogba for at lyve til myndighederne.

Denne aften er der kommet nye meldinger.

France Info erfarer, at Paul Pogba har informeret politiet om, at hans bror, Mathias, har forsøgt at afpresse ham for €13 millioner – svarende til 97 millioner kroner. 

Ifølge det franske medie skulle Paul Pogba være forsøgt afpresset af nogle barndomsvenner og to andre hætteklædte personer, som skulle have truet den tidligere Manchester United-spiller med rifler. 

Disse personer skulle have intimideret ham flere gange, og det gælder også i tiden som Manchester United-spiller. Tilbage i marts, da han besøgte sin familie i Frankrig, skulle han være blevet hevet ind i lejlighed af nogle venner, hvor de beskyldte ham for ikke at hjælpe dem økonomisk. 

France Info beretter yderligere, at Paul Pogba skulle have meddelt politiet, at han har set disse personer flere gange, bl.a. i Manchester – og hans bror skulle være iblandt dem.

Efter et have genkendt sin bror tog Paul Pogba fat i Manchester Uniteds advokater, som efterfølgende tog kontakt til politiet. 

I sine samtaler med politiet skulle franskmanden angiveligt have fortalt, at han altid har hjulpet sine venner økonomisk, hvis de havde brug for det. Men i januar smed han en ven ud af en fest i Manchester, da han fandt ud af, at "vennen" havde brugt Pauls kreditkort og stjålet €200,000 fra ham.

Se video fra Mathias Pogba, der kom ud i går, her:

Annonce