Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Troværdig journalist: Wan-Bissaka-handel er på plads - her er alle detaljer

Af Jeppe Augustsen
20.06.2019 Kl. 12:02
Andy Mitten opdaterer på rygterne, der sender Aaron Wan-Bissaka til Manchester United.

Aaron Wan-Bissaka er blevet rygtet kraftigt til Manchester United de seneste uger, og noget tyder også på, at englænderen er på vej til Old Trafford.

I går aftes meldte Duncan Castles, at de to klubber er nået til enighed om en pris på Aaron Wan-Bissala. Efterfølgende erfarede Daily Mail og Manchester Evening News, at det ikke er tilfældet.

Nu melder den troværdige journalist, Andy Mitten – især når det gælder Manchester United-nyheder – at de overordnede ting er på plads, men Ed Woodward og Steve Parish skal have et sidste møde i London for at få de sidste detaljer på plads.

Andy Mitten erfarer, at de to parter er noget til enighed om en pris på £47 millioner plus bonusser, der lyder på £8 millioner. Den samlede pris kan dermed stige til £55 millioner – svarende til 461 millioner kroner.

Derudover har Manchester United også forhandlet de personlige vilkår på plads med Aaron Wan-Bissaka, hvor de er blevet enige om en kontrakt med en ugeløn på £80,000 (671.000 kroner).

Lønnen er syv gange så meget, som han får i sin nuværende kontrakt med Crystal Palace.

Det lader altså kun til at være spørgsmål om tid, før Aaron Wan-Bissaka bliver præsenteret som ny Manchester United-spiller.

Annonce