Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Troværdig journalist: Manchester United har aftaler med to spillere på plads

Af Morten Bruun Jørgensen
06.05.2020 Kl. 16:08
Manchester United har indgået aftaler med to teenagere, der slutter sig til klubben næste sæson.

Manchester United-fansene håber formentlig på, at det kan lykkes at hente store navne som Jadon Sancho og Jack Grealish til klubben, men i første omgang må de nøjes med to unge talenter.

For ifølge troværdige Simon Peach fra Press Association har De Røde Djævle indgået aftaler med to teenagere.

I løbet af de seneste dage er der blevet skrevet en del om Sunderland-angriberen, Joe Hugill, der angiveligt også har været i søgelyset hos Tottenham. Men nu skulle den være god nok. Manchester United har lavet en aftale, der sender ham til Old Trafford fra næste sæson, hvis Premier League godkender den.

Den 16-årige englænder bliver i første omgang en del af klubbens akademi.

Derudover blev det også allerede bekræftet i april, at Manchester United har fået papir på ligeledes 16-årige Radek Vitek, som kommer til fra Sigma Olomouc.

Den tjekkiske målmand slutter sig også til Manchester Uniteds akademi, når han gennemfører klubskiftet.

Forude vil Manchester United nu formentlig håbe at kunne hente mere profilerede spillere, der kan forstærke førsteholdet med omgående virkning.

Annonce