Troværdig journalist: "Liverpool kommer til at investere rigtig meget"
Selvom sæsonen ikke er færdigspillet endnu, er der formentlig mange Liverpool-fans, som allerede kigger mod næste sæson.
Efter en forfærdelig sæson for Liverpools vedkommende skal man i næste sæson igen forsøge at spille med i toppen af ligaen, og her bliver sommerens transfervindue set til at blive helt afgørende for, om det kan lykkes.
Tidligere på ugen meldte flere troværdige journalister, at Liverpool har indstillet jagten på Jude Bellingham.
LÆS OGSÅ: Manchester City fører kampen om Bellingham – der er dog et lille men
Det forlyder, at klubben ikke ønsker at bruge størstedelen af transferbudgettet på én spiller, og ifølge David Ornstein går Liverpool fortsat en rigtig stor og dyr sommer i møde.
– Det har været en sæson på Anfield, som man gerne vil glemme – og det (at droppe Bellingham, red.) er den seneste nedtur. Det relaterer til det økonomiske. Han bliver ekstremt dyr samt den stigende konkurrence, siger David Ornstein til NBC.
– Liverpool besluttede til sidst, at det var mere vigtigt at fokusere på flere positioner, når de investere, og jeg tror, at de kommer til at investere rigtig meget – i modsætning til at bruge alle ressourcer på én signing. Disse signings er dét, man vil høre om fra nu af.
Mason Mount, Alexis Mac Allister, Moises Caicedo, Declan Rice og senest Ryan Gravenberch bliver rygtet til Anfield, og David Ornstein kan også bekræfte, at Liverpool har haft møde med sidstnævne, som der har været meldinger om i denne weekend.
– Det er min erfaring, at det er korrekt, og de vil undersøge mange muligheder. Hvorfor? Fordi der er også mange spillere, som vil forlade klubben.
LÆS OGSÅ: Transferguru: PL-profil skifter med sikkerhed – Liverpool tager kontakt