Troværdig journalist: City handler i PSG
Manchester City er klar til at byde velkommen til 18-årige Mahamadou Sangare, der skifter fra Paris Saint-Germain på en fri transfer.
Ifølge den troværdige transferjournalist Fabrizio Romano er den unge angriber allerede på plads og forventes at blive præsenteret snarligt.
Denne handel understreger Citys fortsatte fokus på at investere i ungt talent og styrke fremtiden.
Sangares ankomst er endnu et skridt i den foryngelsesproces, som City indledte i januar, hvor spillere som Omar Marmoush, Vitor Reis, Nico Gonzalez og Abdukodir Khusanov blev hentet til klubben fra den blå del af Manchester.
Klubben har dog ingen intentioner om at sætte farten ned.
Bestyrelsesformand Khaldoon Al Mubarak har meddelt, at City vil arbejde hurtigt for at have en styrket trup klar inden VM for klubhold, der starter den 15. juni.
Dette kapløb mod tiden forventes at føre til flere store handler.
City har angiveligt allerede sendt et bud på 448 millioner kroner efter AC Milans midtbanemotor Tijjani Reijnders, og Rayan Cherki fra Lyon er også et emne.
Tidligere i dag kunne Fabrizio Romano ligeledes meddele, at 23-årige Rayan Aït-Nouri fra Wolverhampton er et erklæret transfermål. Der skulle allerede være dialog mellem parterne, forlyder det.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.


















