Tommy Troelsen ville i dag være fyldt 86 år.

I 1957 blev en lovende 17-årig fodboldspiller fra Vejle (oprindeligt fra Nykøbing Mors) udtaget til det danske ynglingelandshold. To scoringer i en udtagelseskamp gav en plads som reserve. Men den unge mands særegne spillestil gav panderynker hos eksperterne.

Var han ikke for fysisk svag, for langsom og for lidt arbejdsom? Hvilken plads ville han i det hele taget egne sig til? 

Det var ellers et talent af de helt usædvanlige. Han tog DBU’s teknikmærke i guld, selv om der stod en strid pelikan på træningsanlægget den dag da Tommy Brian Troelsen bestod denne særegne teknikprøve. Den unge mands boldbehandling og spilopfattelse var en rendyrket nydelse.  

Regissør på OL-holdet

I 1950’erne udviklede Ungarn og Brasilien nye forfriskende taktiske spilkoncepter. Et hold skulle lægge vægt på egne kvaliteter og selv forsvarsspillerne skulle agere konstruktivt når man havde bolden. Offensiven måtte ikke være for fastlåst i stationære positioner.

Angrebsspillet skulle være hurtigt og dynamisk. I dansk fodbold var der relativt mange klubber med en frisk angrebsorienteret stil. KB, AB, Frem, B. 1909, OB og Vejle for eksempel. Men den rent taktiske udvikling stod i stampe.

Danskerne sværgede til det stive og mand-mod-mand prægede treback system fra 1930’erne. På landsholdet kom det defensive gradvist til at veje tungere i takt med at talentmassen blev smallere i toppen. OL-sølvmedaljerne i Rom i 1960 står som et kæmpemæssigt lyspunkt i en generelt mørk og trist periode med spillemæssig deroute.  

Dansk fodbold havde i dén grad brug for de visionære enere. Men var der plads til dem? Heldigvis var der i Vejle Boldklub en sikker overbevisning om, at spillere med så overbevisende tekniske kvaliteter skulle prioriteres. Et kometagtigt gennembrud betød, at Tommy tog en plads på Arne Sørensens OL-hold. 

Vejen banedes via en kamp i foråret 1960 mellem JBU og KBU, hvor Troelsen orkestrerede en jysk 6-3 sejr. Landstræneren måtte vælge mellem to af de største unge talenter Danmark havde fostret i en lang årrække, John Danielsen og Tommy ”Troldmand” til pladsen som 10’er bag stjerneskuddet Harald Nielsen fra Frederikshavn og klubkammeraten fra Vejle, Henning Enoksen.

Det blev 20-årige Tommy der vandt den duel, på sine lækre og præcise pasninger frem mod en-mandshæren Harald og kanonskytten Enoksen (dog hjulpet af at John Danielsen blev syg før semifinalen).

Troelsen kronede en flot OL-turnering med en solid – for ham ganske uvant – fighter- og løbeindsats i den berømte semifinale mod Ungarn.

Genoa i Italien lurede kraftigt på den unge lærerstuderende, men det blev aldrig til noget. Italienerne fandt måske Troelsen for skrøbelig (knæet var noget skidt), langsom, og for nem at markere ud af kampene når modstanderne satte ”overfrakke” på ham. Det var – mildt sagt – ikke feinschmeckerens livret.

Scorede på Jashin

Hjemme i Vejle var Troelsen til gengæld omdrejningspunktet i en forrygende Vejleoffensiv i 1960’erne med folk som bl.a. Ulrik le Fevre, Kaj Poulsen, Poul Bilde og Ole Fritsen.

Tommy var en stærk kandidat igennem et tiår til en plads i landsholdets angreb, men trods adskillige uforglemmelige ”golden moments”, som for eksempel da han tog fusen på selveste Lev Jashin – den sorte panter – i en landskamp mod Sovjet i 1965, og da han satte tre scoringer i kassen mod Norge i 1968, kunne Troelsen desværre ikke holde stabiliteten. Den største årsag var afgjort tilbagevendende skader.

Allerede i gennembruds-sæsonen 1957 røg ledbåndet i knæet og truede med at sætte en meget tidlig stopper for karrieren. Siden fulgte skade på skade. Det uundværlige knæbind kunne ikke stille meget op imod hårde tacklinger bagfra.

Når man følger Tommy Troldmands karriere gennem avisreferaterne, er det tydelige og desværre triste generelle billede, at hver gang Troelsen var ved at være tilbage i topform fra en skade, dukkede en ny op. 

”Ubevidst trak jeg mig i tacklingerne, og var derfor for let at sætte ud af spillet, hvis der blev spillet fysisk”, udtalte han selv i et interview i 1995.

På det tidspunkt havde Tommy i flere år været en populær tv-sportsvært på Danmarks Radio, hvor han lærte danskerne spillets taktiske finesser med sin lille tavle, og dermed bragte sportsjournalistikken i fjernsynet op på et højere fagligt plan. Inden da havde han været træner for ungdomslandsholdet med bragende succes. Og divisionstræner med langt mindre succes.

I førstnævnte rolle var Tommy en vigtig brik i talentudviklingen af storspillere som Frank Arnesen, Søren Lerby og Preben Elkjær. Sidstnævnte sagde i 1978 efter sin landsholdsdebut om Troelsen: 

”Jeg ved ikke om han er verdens bedste træner. Men der er ingen jeg hellere vil spille for end ham. Han er bare fantastisk”. 

Tommy Troelsen vidste i alt fald godt hvilken slags fodbold han foretrak, og han stod gerne ved sine holdninger: 

”Vi skal have plads til de individuelle præstationer. Der er for lidt fantasi (i international fodbold red.), og for mange hold der går på banen for at begrænse spillet. Det skal vi væk fra”. (Det Fri Aktuelt interview 1995).

Lykkeligvis havde dansk fodbold plads til eneren Troelsen. Spillet havde været så meget fattigere foruden. 

Tommy Troelsen gik bort i 2021, 80 år gammel.

Triumfer og meritter:

16 landskampe, 5 mål. 

1957-1968 Vejle Boldklub 257 kampe, 130 mål.

1958 Dansk mester og pokalvinder 

1959 Pokalvinder

1960 OL-sølv 

Så er det store skifte i hus: Morten Hjulmand skifter klub